Hvordan spiller man Blackjack?

I Blackjack går det ud på, at man skal have en korthånd, der kommer så tæt på 21 som muligt uden at gå over 21. Samtidig skal denne korthånd være højere end dealerens korthånd. Det er ikke relevant, hvad de andre spillere omkring bordet har af kort, du spiller nemlig kun mod dealeren.

Kortenes værdi i Blackjack

Es kan enten have en værdi af 11 eller af én.
Kortene fra 2-9 har den værdi, de hver især repræsenterer.
10’ere og de andre billedkort(knægt, dronning og konge) har en værdi af 10.

Kortenes kulør har ingen betydning i Blackjack. Det er udelukkende summen af kortenes værdi, der er afgørende.

Om essets værdi er én eller 11, behøver man ikke tage stilling til. Det er altid opfattet som at essets værdi, er det der giver bedst mening. Altså, det er den værdi, der bidrager til den bedste korthånd. Hvis du har en 10’er og et Es, så har esset en værdi af 11, da den samlede sum vil være 21. Hvis du derimod har to konger (værdi 10) som samlet giver 20 point og et Es. Så bliver es opfattet som ét point, da dette giver 21 og den bedste korthånd.

”Soft hand”
Hvis man har en seks ‘er og esser, så kan denne korthånd enten være syv eller en blød 17. En soft hand eller en blød hånd er, når es både kan være ét eller 11 uden at gå over 21. Det næste kort der bliver trukket, kommer så til at afgøre om es skal fungere som én eller 11. Det vigtige er, at man ikke kan gå over 21 med en soft hand.

Spillets gang

Når alle spillere har placeret en indsats, deler dealeren ét kort ud til hver spiller og et til sig selv. Alle kort er delt ud med billedsiden opad, så man kan se kortets værdi. Endnu en runde af kort vil blive delt ud. Spillernes kort vil vende opad med værdien, mens dealerens kort denne gang vender med forsiden nedad.

”Stand” eller ”Hit”
Når man har fået sine to første kort, er det tid til at vurdere, om man ønsker et tredje kort eller ej. Hvis man allerede har et højt antal af point, vil man højst sandsynligt sige nej til flere kort. Modsat vil man, hvis man har et lavt antal af point med sine kort, have et kort mere. ”Stand” er, når man ikke ønsker flere kort, mens ”Hit” betyder, at man ønsker endnu et kort.

”Splitting”
Hvis man har to kort af den samme værdi. F.eks. to femmere eller to knægte, så kan man splitte sine kort op. Når man vælger at splitte sine kort op, så spiller man lige pludselig med to korthænder i stedet for en. Man har altså nu to kortspil i gang, der ikke har indflydelse på hinanden.

”Double”
Man kan undervejs i Blackjack spillet vælge at fordoble sin oprindelige indsats. Man kan vælge at fordoble, når man har fået sine to første kort. Vælger man et fordoble indsatsen her, kan man kun få et kort mere. Hvis dine to første kort giver en sum af enten 10 eller 11, så er det til din fordel at fordoble. Hvis dealeren viser en 5’er eller en 6’er, og du har et es + en 2, 3, 4, 5 eller 6’er, så er det også en god idé at fordoble indsatsen.

Grunden til man vil fordoble, er fordi man har en god chance for at slå dealeren, og man derfor gerne vil forhøje indsatsen og dermed den gevinst, man kan vinde. Selvom det kan være en god strategi at fordoble på de rigtige tidspunkter, så er der aldrig nogen garanti for udfaldet. Det kan sagtens gå den anden vej, selvom du fordobler på ”et godt tidspunkt”.

Hvornår bør man splitte?
Man bør altid splitte, hvis man har et par af esser, eller hvis man har et par 8’ere.

Almindelig Blackjack strategi

Dealerens kort har stor indflydelse på det valg, du som spiller bør tage. Hvis dealeren har en 7, 8, 9, 10 eller et es, så bør man som spiller ikke stoppe med at få kort, før man har en samlet værdi af 17 eller mere med sine egne kort. Når dealeren derimod kun har en 4’er, 5’er eller 6’er bør spilleren allerede stoppe med at trække nye kort, når han har en samlet værdi på 12 eller mere. Strategien går ud på, at man ikke vil tage imod flere kort, hvis der er en risiko for at man kommer over de 21.

Blackjack skema
En god taktik kan være at anskaffe sig et blackjack skema. Disse kan man finde overalt på nettet ved enten at søge på ’blackjack skema’ eller ’blackjack chart’. I disse skemaer kan man se, hvilke valg man bør foretage i forhold til, hvilke kort man både selv har på hånden og også i forhold til de kort, dealeren har på hånden.